Den sande historie om fællesregionalt samarbejde

PrintPrint
Slides: 
Oplægsholder
Navn: 
Heidi Forberg
Stilling: 
sekretariatschef
Firma/organisation: 
Regionernes sundheds-it, RSI
E-mail: 
hfo@regioner.dk
Hovedbudskaber
Disse tre budskaber kan deltagerne forvente at få med hjem efter at have hørt indlægget.
1: 
Ja, det fællesregionale samarbejde lever i bedste velgående, men det kræver tålmodighed og slid.
2: 
Ja, vi kommer i hus med mange pejlemærker, men vi har stadig noget at følge op på.
3: 
Ja, det fællesregionale er nemmere end det fællesoffentlige – men vi skal gøre begge dele.

Som sekretariatsleder for Regionernes Sundheds-it (RSI) har jeg sat mig for at åbne døren ind til maskinrummet og fortælle den sande historie om det fællesregionale samarbejde.

Ja, det fællesregionale samarbejde lever i bedste velgående, men det kræver tålmodighed og slid.

For det første vil jeg – med glæde – melde, at det fællesregionale samarbejde stadig lever i bedste velgående. Siden RSI blev etableret vinteren 2010, har vi fået en væsentligt bedre og mere forpligtende samarbejde på tværs af Danmark, som kommer såvel patienter som sundhedspersoner til gode. Samarbejdet lever i bedste velgående, og det er kommet for at blive. At samarbejdet lever i bedste velgående er den nyligt lancerede strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet et udtryk for. Samarbejdet kommer imidlertid ikke af sig selv: Det kræver tålmodighed og slid fra alle regioner, og det kræver evnen til at tage ja-hatten på. Lykkes det altid? Nej. Giver vi op, når det bliver for svært? Nej.

En af de ting, som vi skal blive endnu bedre til fremover, er at lade os repræsentere af hinanden i diverse projekter, så vi ikke nødvendigvis skal stille med folk fra alle fem regioner til hvert eneste projekt. Noget andet, som vi skal blive endnu bedre til fremover, er at tage bestemmer-hatten på overfor hinanden, på trods af at vi er på lige fod. Det skal vi gøre, så vi sikrer fremdrift og at vi kommer i mål til rette tid med det rette resultat.

Ja, vi kommer i hus med mange pejlemærker, men vi har stadig noget at følge op på.

For det andet vil jeg indrømme, at vi ikke kommer fuldt i mål med alle de pejlemærker, der har deadline ved udgangen af 2013. Ville jeg ønske, at vi var fuldt i mål? Ja. Ville det være nemmere ”blot” at koncentrere os om de nye pejlemærker, der er sat i søen for 2014-2016? Ja. Skal vi forsat følge de pejlemærker til dørs, der bliver forsinkede? Ja. Flere af de forsinkede pejlemærker er allerede delvist opfyldte, så nu handler det om at være vedholdende og gøre dem helt færdige. 

 Ja, det fællesregionale er nemmere end det fællesoffentlige – men vi skal gøre begge dele.

For det tredje skal det indrømmes, at det ville være så meget nemmere ”kun” at lave fællesregionale projekter fremfor også at lave fællesnationale projekter. Det er – billedligt talt – nemmere at skabe orden i eget hus end både at skulle skabe orden i eget hus og koordinere med naboerne om, hvordan de skaber orden i deres hus. Visionen i den nye fællesregionale strategi går dog på at give sammenhængende digitale muligheder for borgere og for sundhedspersoner, og sammenhæng skabes kun ved at samarbejde med de øvrige sektorer og lave fælles projekter. 

Er det vanskeligt at lave sundheds-it på tværs af sektorer? Ja.

Kan vi lade være? Nej, bestemt ikke.