Hvorfor standardisering af klinisk og administrativt indhold? – og hvor meget?

PrintPrint
Oplægsholder
Navn: 
Thomas Dalsgaard Clausen
Firma/organisation: 
Region Hovedstaden
E-mail: 
thdacl@regionh.dk
Øvrige deltagere i projektet/initiativet
Navn: 
Tina Bendix Olsen, Region Sjælland
Navn: 
Birgitte Seierøe Pedersen, Region Hovedstaden
Navn: 
Bjarne Skjødt Worm, Region Hovedstaden
Navn: 
Charlotte Elbro, Region Hovedstaden
Navn: 
Kirsten Hvid, Region Sjælland
Navn: 
Maj Skipper, Region Hovedstaden
Navn: 
Mette Luthmann, Region Sjælland
Navn: 
Michael Theill, Deloitte
Navn: 
Peder Klement Jensen, Region Hovedstaden
Navn: 
Ulrich L. Andersen, Region Sjælland
Hovedbudskaber
Disse tre budskaber kan deltagerne forvente at få med hjem efter at have hørt indlægget.
1: 
Der er forskellige rationaler for og imod standardisering af kliniske og administrative arbejdsgange, som har indflydelse på indholdsmæssig opsætning af et klinisk informationssystem
2: 
Mulige effekter af standardisering i relation til opsætning af Sundhedsplatformen kan analyseres ved hjælp af en model
3: 
Der kan opstilles en række strategiske principper for opsætning af Sundhedsplatformen med klinisk og administrativt indhold

Baggrund og motivation
Region Sjælland og Region Hovedstaden er gået sammen om anskaffelse af en ny Sundhedsplatform. Der har i den forbindelse været behov for at få aspekter vedr. standardisering af klinisk og administrativt indhold i en sådan nærmere belyst. Spørgsmålene har bl.a. været: Hvorfor indebærer implementering af Sundhedsplatformen standardisering? Hvor meget standardisering skal der til? Hvilke effekter kan opnås – eller går man evt. glip af? 

Beskrivelse
Der har i sundhedsvæsenet i de seneste 10-20 år som bekendt fundet en accelereret udvikling sted mod en stigende grad af standardisering. Udviklingen har bl.a. været drevet af stigende fokus på evidensbaseret behandling, lige adgang til sundhedsydelser, kvalitetsudvikling med indførelse af akkrediteringsstandarder – senest Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) – og monitorering af kvalitetsindikatorer, systematisk arbejde med forbedring af patientsikkerheden og endelig forskellige økonomiske incitamenter.

Indførelse af en ny Sundhedsplatform giver rige muligheder for at videreføre den igangværende udvikling og udbrede allerede indførte redskaber – dette i kraft af fx automatisering, dokumentationsstøtte, aktiv klinisk beslutningsstøtte, monitorering, let adgang til information og effektiv behandling af kompleks information. Dette stiller imidlertid en række fordringer, som projektgruppen har analyseret som input til et sæt principper for indholdsmæssig opsætning af Sundhedsplatformen.

Indlægget
I indlægget præsenteres rationaler for standardisering – og modsvarende rationaler for opretholdelse af diversitet – på et overordnet niveau. Derefter præsenteres en ramme for analyse af mulige effekter af standardisering i relation til indholdsmæssig opsætning af Sundhedsplatformen, og der gives eksempler. Endelig præsenteres bud på et sæt principper.