Hvor nemt er det at få adgang til viden fra hinandens projekter?

PrintPrint
Slides: 
Oplægsholder
Navn: 
Lars Kayser
Stilling: 
Lektor i IT og Sundhed
Firma/organisation: 
Københavns Universitet
E-mail: 
lk@sund.ku.dk
Øvrige deltagere i projektet/initiativet
Navn: 
Neel Kolthoff Jakobsen
Stilling: 
Studerende, IT og Sundhed
Firma/organisation: 
Københavns Universitet
Hovedbudskaber
Disse tre budskaber kan deltagerne forvente at få med hjem efter at have hørt indlægget.
1: 
Det er vanskeligt at få overblik over igangværende og afsluttede projekter inden for telesundhed
2: 
Både bevillingshaver og bevillingsgiver har et fælles ansvar for formidling af projekter
3: 
Det anbefales at etablere en national database med stor fleksibilitet mhp. løbende at kunne formidle resultater dynamisk

Baggrund og motivation

Sundhedsvæsenet står over for en stor udfordring i form af det stigende antal patienter med kroniske sygdomme og færre hænder til rådighed. En mulig løsning er at udvikle nye veje baseret på teknologi, fx telemedicin.

Der pågår mange undersøgelser over, hvordan telemedicin kan implementeres. Det er dog karakteristisk, at de fleste projekter foregår i lokale miljøer med et begrænset antal patienter og med en tendens til, at tidligere undersøgelser helt eller delvist gentages i stedet for at bygge videre på opnåede erfaringer.

 

Beskrivelse

Det er blevet undersøgt, hvordan og til hvem viden fra projekter støttet i perioden 2008-2010 er formidlet videre, for at forstå om der her kan ligge en barriere for videndeling mellem tidligere og igangværende projekter. Der er kontaktet 16 fonde for at få identificeret telemedicinske projekter i hjemmet. Der blev identificeret 71 projekter, der efter eksklusion ud fra kriterierne om tidsperiode og behandling eller overvågning af patienter i hjemmet, er reduceret til 19.

Det var vanskeligt at identificere bevillinger og at adskille projekter fra hinanden, da både fonde og projekter skiftede navne og beskrivelser. Ligeledes var det svært at gennemskue indhold i de enkelte projektbevillinger, da de nogle gange gik til de samme projekter, der undervejs fik nye tilhørsforhold.

 

Indlægget

Der vil blive præsenteret gode eksempler på, hvordan både bevillingsgivere og bevillingshavere kan formidle mere bredt og dermed bidrage til, at nye projekter kan bygge videre på opnået erfaring. Det illustreres, at det er svært at opnå en systematisk viden om telemedicinske projekter, da der ikke findes et fælles forum for formidling af disse. Der konstateres et behov for et fælles sted, der kan formidle dynamikken i projekterne og give indblik i både igangværende og afsluttede projekter.